23948sdkhjf

Coop stopper annoncer i omstridt kampagne

Selve kampagnen kører dog videre.
Egentlig var det meningen, at der snart skulle komme endnu en dagblads-annonce i Coops Økoktober-kampagne, men den bliver nu stoppet af koncernen, fortæller Jyllands-Posten.

Coops økologi-kampagne har skabt meget furore blandt landmænd og brugsforeninger ude omkring i landet, især på grund af forsiden på medlemsbladet Samvirke, der viser et billede af et menneske, der spiser mad med beskyttelsesdragt på under overskriften "Sprøjtegift er hverdagskost".

Men det er ikke på grund af kritikken, at Coop nu stopper annoncen, men nærmere fordi, kampagnen og de forrige annoncer allerede har skabt så meget opmærksomhed, at den næste kan spares væk, fortæller Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark.

- Vi har afblæst en yderligere planlagt annonce, fordi kampagnen allerede har fået så stor opmærksomhed, at vi kunne spare den væk. Men kampagnen fortsætter med tilbud i butikkerne, smagsprøver, aktiviteter og andet. Fuldstændig som planlagt, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134